Overblik: Forstå behandlingsmulighederne
Her får du et overblik over behandlingerne for akut leukæmi, og de forhold der afgør, hvilken behandling du kan få tilbudt.
Behandlingen afhænger af typen af leukæmi
Akut leukæmi er en kræftsygdom i blodet og knoglemarven. Der findes to hovedtyper hos voksne:
- akut myeloid leukæmi (AML)
- akut lymfatisk leukæmi (ALL)
De to sygdomme behandles forskelligt. Derfor vil lægerne først undersøge, hvilken type leukæmi du har.
Når lægerne skal planlægge din behandling, ser de blandt andet på:
- hvilken type og undertype af leukæmi du har
- genetiske forandringer i leukæmicellerne
- din alder og dit generelle helbred
Det er altid dig og lægen, der sammen beslutter, hvilken behandling du skal have.
Behandling af akut myeloid leukæmi (AML)
Behandlingen af AML består oftest af kemoterapi. Formålet er at fjerne leukæmicellerne fra knoglemarven, så de normale blodceller kan dannes igen.
Nogle får intensiv kemoterapi med det mål at helbrede sygdommen. Hvis behandlingen virker godt, kan den i nogle tilfælde blive afsluttet med en stamcelletransplantation.
Hvis man ikke kan tåle intensiv behandling, kan man få en mildere behandling, der kan bremse sygdommen og lindre symptomer.
Læs mere om behandling af AML:
Behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Behandlingen af ALL består først og fremmest af kemoterapi. Hos nogle suppleres behandlingen med målrettet medicin eller antistofbehandling.
Behandlingen foregår som regel i flere faser. Den første del er intensiv og kræver ofte indlæggelse.
Senere fortsætter behandlingen typisk som vedligeholdelsesbehandling i en længere periode.
Hos nogle patienter kan behandlingen blive afsluttet med en stamcelletransplantation.
Læs mere om behandling af ALL:
Stamcelletransplantation
Ved nogle former for akut leukæmi kan behandlingen blive afsluttet med en stamcelletransplantation.
En stamcelletransplantation kan være en mulighed, hvis der er stor risiko for, at sygdommen kommer tilbage, eller hvis sygdommen ikke forsvinder helt efter den første behandling.
Læs mere om stamcelletransplantation:
Stine fik stamcelledonation
Stine fik akut leukæmi i en alder af 24 år. Kemoterapi var ikke nok, og hun var nødt til at få en stamcelletransplantation. Heldigvis var der en donor til hende. Men det er der desværre ikke til alle.
Bliv stamcelledonorErik er bloddonor - og en sand helt
I videoen kan du møde en sand helt: Erik har været bloddonor siden 1970'erne og har nu rundet 300 tapninger. Hans donationer har gennem tiden været med til at redde 120 liv!
Se, hvordan du kan blive bloddonorProblemer med at spise
Kræftbehandlingen kan give problemer som kvalme, mundtørhed, betændelse i mundslimhinden og tarmproblemer. Få gode råd og hjælp til at lindre de forskellige gener.
Hjælp til spiseproblemerOpskrifter på sund og lækker mad
Smoothie med blåbær, ærtesuppe eller søde rugmuffins? Her finder du opskrifter, som er gode for dig, der har kræft eller gerne vil forebygge sygdommen.
Opskrifter